Home    Formål    Bestyrelsen    Pressen    Aktiviteter    Medlemskab    Vedtægter    Historie    Sponsorer 

 

 Menu

Serbiens Ambassade
Fakta om Serbien

Integration

Praktiske råd

Serbiske Vine i DK

Nyheder fra Serbien

Billeder fra Serbien

Serbia Travel

Serbiens Hovedstad

KOSOVO

Links

 

 

 

 
Historie
 

 

Billede: Serbisk forening Djerdaps logo med såvel nationale som lokale symboler.

 

Djerdap er navnet på slugten i den region dansk-serberne kommer fra. Det er samtidig navnet på det store vandkraftværk mellem Serbien og Rumænien, der ligger tæt på byen Kladovo. Som det ses har dansk-serberne valgt at illustrere denne slugt og vandkraftværket på foreningens ’våbenskjold’. Da foreningens hjemby i Danmark Næstved også er med i logoet, er både nationale og lokale symboler fra både Danmark og Serbien repræsenteret.

Udover den nationale tilknytning til hjemlandet, bliver det etniske fællesskab ligeledes opretholdt blandt dansk-serberne.

De fleste medlemmer kommer således fra Kladovo-regionen i Serbien.

 

Serbiske arbejdere i Næstved er nogle af de første der fik ansættelse i Danmark i 1960'erne.
Det er en kendt sag, at tilbage i 1960'erne og 70'erne foretrak mange danske arbejdere et mere teknisk spændende og renere arbejde, og på mange virksomheder kom man til, at mangle arbejdskraft til de hårdeste, mest snavsede og dårligst betalte jobs. Disse huller på arbejdsmarkedet ville de udenlandske arbejdere gerne udfylde. Efterlysningen efter arbejdskraft fra udlandet foregik ofte via udlændinge, der allerede var ansat i virksomheden. Den metode blev brugt af mange dansk firmaer, hvor f.eks. en værkfører kunne opfprdre en serbisk arbejder til at tage hjem til Serbien og få overalt andre landsmænd til at tage arbejde i Nordeuropa.

I Næstved benyttede bl.a "Jægers Metalstøberi" sig af denne fremgangsmåde. Gennem årene har det skaffet 50-100 indvandrere til danske arbejdspladser. Serberne kom som oftest til Danmark, fordi man kendte nogle, der kunne fortælle om forholdene i det for dem ukendte land.

Arbejdskraften, som blev skaffet , var mest ufaglært. 

 

Ved serbernes ankomst til Danmark kunne ingen af dem naturligvis tale eller forstå det danske sprog. Nogle af dem havde lidt kendskab til tysk.
De lærte hovedsageligt dansk via samværet med deres danske kollegaer på arbejdspladsen. Ved hjælp af deres spinkle sprogkundskaber sputgte de hele tiden arbejskammeraterne:"Hvad hedder det?", og på den måde fik de efterhånden lært danske ord . Som de siger: "Det var jo nødvendigt", og selv om man ikke forstod betydningen første gang, så hang der mere ved næste gang. Derved blev naturmetoden sprogkurser, for dels fandtes disse sjældent, dels har flere fortalt, at de ikke havde tid til at deltage i den slags kurser.
I fritiden lærte man også sproget ved at lytte til danske kammerater, alt i alt viste det dansk-serbiske samvær sig nemlig at være en gavnlig kombination for begge parter.

I det hele taget var serberne ved deres ankomst i 1960'erne meget populære og interessante. De gjorde sig bemærket i det daværende danske samfund, og selv om de var få, blev de ofte omtalt i aviser og fjernsyn, hvor de blev rost for deres store arbejdsiver og faglige dygtihed.

For de 20-30 serbere, der i slutningen af 60'erne opholdt sig i Næstved, var det nødvendigt, at man spurgte hindanden: "Mangler du noget?", og der var altid hjælp at hente med hensyn til bolig, arbejde og økonomi. Hvis en landsmand kan havde haft arbejde i 2-4 måneder og nu gik og ventede på måske det næste job, så var det almindeligt, at man lånte ham penge, indtil han fik sin første løn. Hvis det kneb med sprogforståelsen, hjalp man hinanden med tolkning - f.eks i forbindelse med sygdom.

Det stærk sociale sammenhold mellem de første serbere i Næstved blev især dyrket på kaffebarer og cafeterier. 
I den første tid i Danmark gjorde serberne bevidst meget for, at deres landsmænd ikke skulle "hænge" på gaden, slås eller drikke på værtshusene.

 

I Næstved stiftede man derfor i 1973  "Den Jugoslaviske Forening DJERDAP". Der kunne nyankomne jugoslavere få undervisning i, hvordan man skulle forholde sig i Danmark. Foreningen menes at være blandt den første af sin art i Danmark, og derved skilte Næstved sig ud fra andre danske byer på en positiv måde. Året efter (1974) dannes også en fodboldklub, som i dag spiller under SBU og spiller med to hold i hendholdsvis serie 3 og serie 6, under navnet FC Djerdap.

 

I årenes løb har bl.a. Dusan Jovanovic (byrådsmedlem i dag), Pera Vasiljevic, Ljubisa Vulpicic, Velimr Sogorovic, Bata Brzakovic, Dragan Mikulovic mfl., været fremtrædende figurer i foreningen, hvor de sad på flere bestyrelsesposter.

 

Foreningen fik sit hjemsted på Grønnegade kasserne i Kommandantbygning i 1978, hvor vi stadig holder til. Jugoslavisk Forening "Djerdap"  fik navnet Serbisk Forening "Djerdap" i 2006 hvor Serbien blev en selvststændig nation.

 

 

 

Nyheder

 

Venskabsforening

 

Hovedsponsor

 

E - mail: info@djerdap.dk • +45 24404496 • Grønnegade 10 • 4700 Næstved • Danmark